Neo-generalisten: et opgør med siloer

Dato: 11. Marts 2020

5 min. læsning

Er generalisten virkelig så ilde anset? I dette indlæg slår jeg et slag for generalisten, som ofte bliver en udskældt profil, som resultatet af specialist-glorificeringen. 

Et slag for generalisten

Generalist-betegnelsen har i længere tid, efter min opfattelse, været udskældt. Om ikke andet, i nogle kredse, været anset som en ‘andenrangs profil’. Måske du har hørt ordsproget “Jack of all trades, master of none”..

Mit modsvar?!  Bullshit!! 🤷‍♂️

Med ordet generalist, taler jeg om personer med et overordnet kendskab til et bredt felt af fagområder, modsat specialister, som har et indgående kendskab til primært ét fagområde. Hver har sin retmæssige plads og styrker. Dog har specialisten kronede dage, da erhvervslivet, over tid, er blevet gearet herefter.

I dette indlæg, vil jeg slå et slag for generalisten, da jeg mener det er misforstået, når der i dag rynkes på næsen af generalisterne.

Årsagen er ligeledes, at jeg har fået krudt i kanonen, med et nyt begreb. Et begreb, som kastede mig hovedkulds ud i en åbenbaring om mig selv. Begrebet er; ‘Neo-generalisten’.

Neo-generalist: Specialiseret generalist

Dette nye begreb, mødte jeg i et Linkedin opslag, med henvisning til bogen, ‘The Neo-generalist’, af Kenneth Mikkelsen.

”En neo-generalist er både specialist og generalist. De mestrer flere discipliner og lader sig ikke definere snævert inden for kun ét fagområde. De kombinerer dyb indsigt på flere områder med en evne til at gå på tværs og krydsbestøve viden mellem forskellige områder,”
Kenneth Mikkelsen, i magasinet Samdata.

Kenneth Mikkelsen, manden bag bogen ‘The Neo-generalist’, beskriver hvordan vi har fragmenteret vores verden ind i siloer. Siloer, som specialisterne trives i.

I programmet ‘Supertanker’ på P1 beskriver han hvordan neo-generalisten er både specialist og generalist. De befinder sig godt til rette i ‘Wicked problems’, et begreb velkendt fra Design Thinking processen. 🧠

Wicked problems er komplekse størrelser, som består af flere sammenfiltrede problemer. River man i én tråd, ender man ofte med at vikle nye garnnøgler op, andre uforudsete steder. Verden er ikke lineær. Komplekse problemer lever aldrig i isolation – de er altid forbundet med andre relaterede problemer.

I disse tilfælde, kan neo-generalistens evne til at lave tværfaglige koblinger og skabe krydsbestøvning, på tværs af disse domæner, være medvirkende til at skabe unikke løsninger. De glider ubesværet mellem kompetencer, finder grænserne og søger måder at bryde dem.

Men en neo-generalist har ofte svært ved at definere sin egen rolle, med én etikette. Hvilket ikke ligefrem taler til generalistens fordel, i et fragmenteret erhvervsmiljø. 🏷

Branchens syn på generalisten

I bureaubranchen, virker generalisten til at være en mindre attraktiv profil. Her har man særligt et fokus på at hyre specialister. En silotankegang, som længe har været normen. Hvorfor generalisten, som resultat af ovenstående, ofte opfattes, som det mindre oplagte valg.

Gennem min egen rejse, har jeg haft en unik mulighed for at tale med et par direktører og partnere fra veletablerede kreative bureauer i Aalborg, Aarhus og Syddanmark. Fælles for dem alle, er forkærligheden for specialisterne. ❤️

(ganske berettiget, naturligvis!)

Dog har flere rynket på næsen, når jeg netop har haft svært ved at sætte en præcis etikette på mig selv og hvilken stilling jeg ville passe ind i, såfremt jeg senere går bureau-vejen.

For ærligt talt, kunne jeg se mig selv i flere. Jeg elsker at arbejde med Branding, UI/UX (brugerrejsen), Konceptudvikling, Video, Content Marketing, og Grafisk Design, og særligt krydsfelterne mellem disse.

Og så hader jeg ‘kasser’.. Jeg synes man skal tænke udenfor ‘kasser’. Særligt i den kreative branche. I hvert fald i et omfang. 📦💣

Mit perspektiv

Du tænker sikkert jeg har tabt sutten; “Lasse har en urealistisk tiltro på egne evner”. Måske, har du ret.

Indenfor hvert fagsområde, findes der specialistviden, som jeg endnu ikke har tilegnet mig. Bemærk ordet ‘endnu’. Der er ganske vist en del at lære endnu. Men sulten og villigheden til at lære, kan fan’me drive én langt!

Det handler for mig, om at vide nok inden for hver silo, til at denne grundforståelse kan omsættes til handlinger og gode resultater. Uanset hvilke ‘labels’ man påduttes, så vil neo-generalisten sjældent kunne lade være med at binde de relevante led sammen.

At kombinere denne tværfaglige profil med specialist-profiler, ser jeg som et potentielt dream team. Count me in!

Navlepilleri

Inden du flygter skrigende tilbage i SoMe land, efter så meget ananas i egen juice – lad mig først forklare årsagen til navlepilleriet:

Man har længe anfægtet, at jeg ikke søger at identificere mig selv, som specialist.

Da jeg startede Lömmel ville jeg ikke begrænse mig til én silo. Trods de mange gode råd, trods det ville være lettere, og trods der kun var moi i virksomheden – gik jeg all in, med hele paletten af hvad jeg mener at kunne levere.

Lömmel er ikke full service. Overhovedet. Men rent kreativt, strategisk og operationelt; tør jeg godt love at jeg er sjov at have med ombord, uanset om jeg er hyret som konsulent eller sidder in-house.

Jeg har leveret logoer, visuelle identiteter, UI/UX design, emballagedesign, rådgivet om branding, content marketing, lavet videoproduktioner, fotos og (i begrænset grad) websites.

Hvér af disse områder har grene, som kræver en dybere forståelse, for at kunne arbejde kvalitativt med disse.

Hvor galt er det så gået, tænker du? 😅

Resultater som neo-generalist

Efter ca. 2 år som selvstændig, har jeg haft kunder på hver eneste af de ovennævnte kompetencer.

Lömmel har dog været så privilegeret at arbejde med alt fra små selvstændige virksomheder, store etablerede brands og helt op til kommuneniveau. Nomineringen i EY’s Entrepreneur of the Year 2019, kunne vel ses som en forløsende indikation på, at det hele måske ikke er så dumt endda?

Trods det næppe bliver mere ananas i egen juice-agtigt at sige; så er der altså kun én tosset, autodidakt generalist i virksomheden.

Lömmel = Neo-generalist

Så hvorfor blev navnet egentlig Lömmel?
Emnet beskrevet ovenfor, er én af flere årsager:

Lömmel er en mentalitet, et symbolsk ord for en tilgang, og et verdenssyn.

Jeg mener, at en Lömmel kan både tænke og arbejde i siloer, men også bevæge sig frit på tværs af dem. Vi hader kasser, for vi har aldrig passet ind i dem… og gudskelov for det!

Alt tyder på at vi, neo-generalister, har en berettigelse, om end vi, i et fragmenteret erhvervsliv, kan være svære at placere og ‘etikettere’.

Har du det på samme måde? Så vil jeg faktisk gerne høre fra dig om dine erfaringer, op og nedture, som generalist – send mig en besked på Linkedin.

Er du uenig, fortæl mig hvorfor! – samme fremgangsmåde som ovenfor. Jeg mødes tilmed gerne og udfordrer dit verdenssyn, hvis du lover at udfordre mit. 

Køb bogen ‘The Neo-generalist’ her på Saxo.

Mail: lasse@loemmel.dk

Tlf. 21 76 11 70