(+45) 2176 1170 lasse@loemmel.dk

EY nominerer Lömmel som Årets Startup

Dato: 10. September 2019
Aalborg

EY’s Entrepreneur of the Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, som hylder de bedste vækstskabere i Danmark og globalt.

Som et lyn fra en klar himmel

En jury har nomineret Lömmel i kategorien ‘Årets Startup’ til EY Entrepreneur of the Year 2019 🏆

Nomineringen er kommet som et lyn fra en klar himmel, og INGEN er så overraskede som jeg.

Faktisk spurgte jeg med skepsis i stemmen den fine herre i den anden ende af røret: “Hvordan f*nden kom I frem til mig??”

Lömmel har fra januar 2019 og frem til nu (8 mrd. senere) været mit livs satsning. Udelukkende båret af min passion og min oprigtige lyst til at skabe værdi for mine kunder.

At være en nystartet og derfor ukendt betyder dog også, at jeg har måttet kæmpe for hver eneste kunde jeg har fået ind. Som nystartet vil man især opleve at potentielle leads går tabt, hvis man som jeg ikke vil konkurrere på prisen. Faktisk er dette en vigtig læring og pointe.

For kunderne jeg skal tiltrække, må prissætning aldrig være et større parameter end det forventede store udbytte af vores samarbejde. Det forudsætter naturligvis at potentielle kunder kan se værdien på den lange bane. Desværre har jeg for ofte mødt de der søger et quick-fix med marketing, frem for den store gevinst i et strategisk samarbejde.

Tilbage til prisen: Jeg er meget bevidst om at jeg ikke er den billigste i byen. Det er skam intentionen.

For er den billigste løsning virkelig hvad man som virksomhed ønsker, når vi taler om noget så vigtigt som branding?

Du får ét gæt hvad jeg mener.

Væksteventyr? Mig?

Men hvis jeg skal være helt ærlig, er Lömmel for nuværende ikke et væksteventyr. Jeg går skam stadig og stresser over, hvorvidt jeg får nok opgaver til den næstkommende måned. Man er vel netop et start-up! 

Derfor er det ikke falsk beskedenhed når jeg siger at jeg blev oprigtigt overrasket og skeptisk, da jeg blev nomineret.

Jeg kender ikke til begrundelsen for min nominering, men vurderet på de ting der ligger tilgængeligt offentligt, så har jeg en anelse om hvad der har gjort udfaldet; personlig branding.

Ikke at jeg ønsker at kaste mig ud i noget selvforherligende klappen-på-egne-skuldre. Men jeg tror dog dét der er sprunget i øjnene er min kommunikation og dermed også den måde jeg opfattes. Min tilgang til sociale medier, særligt Linkedin, er meget bevidst og velovervejet. I hvert fald i nogen grad.

Jeg tager det derfor som et kæmpe cadeau, idet denne ekspertise er netop hvad jeg ønsker at sælge potentielle kunder. Så kære potentielle kunder; Lömmel er hermed approved by EY, hvis man tør være så kæk.

Tankerne bag

Min ambition har aldrig været at bygge det ‘næste’ store bureau i lynets hast. Særligt har motivationen ikke været pengene. Min vision derimod er, at være knivskarp og kompromisløs i mit virke med design, branding og konceptudvikling. Måske netop dét budskab har skabt resonans hos folkene bag denne nominering.

De øvrige nominerede er enormt beundringsværdige, og jeg er realistisk om mine chancer. Så alt jeg vil sige er TAK for nomineringen – alene anerkendelsen har været det hele værd.

Nyeste blogs

Har du læst de seneste blogs?
Framework: Det gode brandnavn

Framework: Det gode brandnavn

Dato: 19. Feb. 2021 Læsetid 10 min.  Hvordan finder man på et navn til virksomheden? Det er svært at finde et godt brandnavn. De, der har prøvet det kan berette, at det er en frustrerende proces. Hvad værre er, så er langt størstedelen af de gode navne optaget og...

Ting du bør vide om logo design

Ting du bør vide om logo design

Dato: 9. April 2020 5 min. video  Logo design er altid vildt spændende! Ofte starter vi med en ren tavle, hvor designeren og kunden sammen skal  definere det helt rigtige udtryk, som skal være kendetegnet for virksomheden fremover. Gennem de par år, hvor jeg har...

Neo-generalisten: et opgør med siloer

Neo-generalisten: et opgør med siloer

Dato: 11. Marts 2020 5 min. læsning  Er generalisten virkelig så ilde anset? I dette indlæg slår jeg et slag for generalisten, som ofte bliver en udskældt profil, som resultatet af specialist-glorificeringen.  Et slag for generalisten Generalist-betegnelsen har i...