(+45) 2176 1170 lasse@loemmel.dk

Dårligt design koster kassen

Dato: 18. Juni 2019
Aalborg

Corporate identity. Visuel Identitet. Brand identitet. Whatever. Uanset hvad du vælger at kalde det; så er det vigtigt. For dårligt design er dyrt – også selvom du tror du sparer penge.

Sanse-overload

Vi lever i en samtid, hvor vores hjerner tæskes med kontinuerlige sanseindtryk. Hvor end vi drejer hovedet eller swiper på telefonen, eksponeres vi for budskaber, der søger at fange vores blik og lagre en kognitiv cookie i vores hjerner.

Cookies til underbevidstheden, der aktiveres når behovet eller en relevant situation opstår.

I supermarkedet møder vi eksempelvis emballagedesign, der spiller på adskillige parametre;

  • visuelt,
  • taktilt,
  • aroma,
  • nostalgi / minder,
  • troværdighed,
  • logik

I høj grad forsøger de at vække positive somatiske markører, der i beslutningsøjeblikket skubber dig i retning af netop dét brand.

(Læs også; hvordan viden om positive somatiske markører, blev brugt i designs til Aabybro Mejeri og Ryå is)

Vi møder designløsninger i alle tænkelige skikkelser, som alle ønsker at vække en dybere emotionel kobling til netop dét ene produkt, eller brand, for at vinde terræn over ‘de andre’.

Din visuelle identitet er, uanset branche og produkt, en afgørende faktor for hvordan du bliver opfattet. Dermed stærkt definerende for dit brand og vil i høj grad kunne måles på bundlinjen. Punktum.

Såfremt din tålmodighed ikke tillader dig at læse videre, så lad dette være dit takeaway;

Godt design skaber salg og resultater.
Dårligt design gør ikke og er derfor, per definition, dyrt.

Især førstehåndsindtryk er uhyre vigtige!
(For dem der har mod på mere – let’s go)

Et godt førstehåndsindtryk

Trods du naturligvis straks ville afvise enhver af mine påstande, om at du også kan være overfladisk, så vurderer vi rent intuitivt personer eller produkter, ud fra vores umiddelbare holdninger og tanker.

Dette øjeblik er en afgørende faktor, for om nogen overhovedet vil indvillige i følgende;

– at overveje at købe dit produkt, eller løst oversat i B2B-regi, at bruge tiden på et såkaldt ‘kaffemøde’.

Forestil dig at vi to mødtes og jeg præsenterede mig selv og min virksomhed, Lömmel Design & Branding, med et Comic Sans logo. Jeg ville naturligvis formode at din tiltro, til mine evner som designer og branding-mand, ville være ikke eksisterende.

Det er som at gå til jobsamtale, til en stilling som Mckinsey konsulent, i et karnevals kostume. Held og lykke, makker. Se eksempel nedenfor. (advarsel: skrappe sager)

Prioriteringer?

Så hvorfor nedprioriterer man ofte ressourcer til design i SMV’erne?
(For jo, det sker i høj grad. Det er bare at åbne øjnene.)

“Vi har et godt produkt, der allerede sælger fint”

“Vi har en loyal kundebase. De folk der kender os, ved det er kvalitet”

  • Citat: Real life SMV ledere. (Sådan cirka.)

*Ovenstående er interessante synspunkter hvis man er bekendt med John Kotter’s ‘Sense of Urgency’ og begrebet Complacency, samt Brand Fatigue.
Kort opsummeret, pas på med selvtilfredsheden.

Begge udsagn står som utopiske drømmescenarier, for virksomheder der ikke har smagt samme søde succes. Endnu. Men de er derude, og de jagter dine kunder, med liv og sjæl. Dem, du.. eller.. naturligvis ikke dig, men en helt anden, måske tager for givet.

Nu tænker du måske (såfremt du har holdt i indtil nu) at det nært forestående argument der bliver bragt, må være et postulat der antyder følgende;

  • at både grafisk design og branding er den hellige gral, og guds gave til menneskeheden. Om ikke andet en slags guldmine for SMV’erne.

Tilmed spekulerer du måske hvorvidt Lasse-fars agenda beror på at fremmane en åbenbaring i hovederne på beslutningstagerne i en række af SMV’er, således de tager kontakt og får sig et nyt og stærkere sejl, til at drive skonnerten til hidtil usete niveauer og bølgegange?

Måske. Men det ville skam være rent win / win.

Hvis du, min kære læser, har holdt ved så længe, så må der vel findes en erkendt og genkendelig sandhed i dette indlæg.

Konkurrenterne kommer

For hvad sker der når ‘de andre’ eller ‘de nye’ entrerer markedet med et produkt, i ligeværdig kvalitet, og som tilmed formår at positionere sig bedre, rent kommunikativt?

Det være sig på eksempelvis emballage-, service-, SoMe- og designniveau. Hvad så?

Lad os nu ikke lyve for hinanden:
Vi, som forbrugere, er hamrende illoyale.

Dårlig samvittighed er en by i Rusland, selv når vi bruger 30-45 min. af tøj-ekspedientens tid på en bukse-prøvning i den lokale tøjbutik, for derefter at gå hjem og bestille lortet på ASOS. Skamløst. Men who cares, efterhånden.

Det er livets barske realitet nu.

Hvis du har en form for selvsikkerhed i dit produkt, dit brand, din service, og din virksomhed er det naturligvis skønt. Men pas på du ikke har det for komfortabelt.

Dårligt design koster kassen

I designverdenen findes et ordsprog;

“Hvis du synes godt design er dyrt, så skulle du se omkostningerne ved dårligt design.”

Tillad mig, afslutningsvis, at hive os tilbage til føromtalte førstehåndsindtryk, og det tænkte eksempel med et Lömmel logo i Comic Sans:

Jeg havde med sikkerhed, uanset hvor flink, smilende og veltalende, jeg end måtte forsøge at være, aldrig overbevist et øje om at jeg måtte røre deres visuelle kommunikation, hvis min egen visuelle identitet beroede på Comic Sans.

Altså havde det kostet mig potentielle samarbejdsaftaler, dermed givet mindre arbejde, og naturligvis; et mærkbart hug i min indtjening.

Så nu, omsider, til pointen i form af et retorisk spørgsmål;

Har DIN visuelle identitet og fremtoning en betydning for din virksomheds bundlinje og brand?

Endnu, endnu mere retorisk:

Kunne I bære et Comic Sans logo uden mærkbar effekt?

Hvis du mener svaret på det øverste er ja, så har du ret
– men står I stadig stærkt i markedet? Kontakt Lömmel for en gennemgang.

Hvis du mener svaret er nej, så skriv gerne til mig hvorfor!

Nyeste blogs

Har du læst de seneste blogs?

Nike er kongerne af branding

Dato: 15. Maj 2019 AalborgDu skal stå for noget.. Nike er konger af branding 👑Hvad der indledningsvis virkede som en shitstorm, med kursfald og afbrændte sneakers, da de 'endorsede' Colin Kaepernick - endte med at øge Nikes markedsværdi. Markant. Jeg vil ikke...

Lömmel i Danskerbingo på P3

Dato: 28. Feb. 2019 "Har du været med i MGP - så ring!" Jeg hørte ikke selv radio men pludselig bliver jeg ringet op af min far, der råber at jeg skal ringe ind til P3. Så det gjorde jeg da. Grunden til min far insisterede på jeg ringede skyldes at jeg som 15 årig...

Video workshop med Lömmel Design & Branding

Dato: 5. Marts 2019 Varighed: ca. 2 timer Niveau: Begynder Video - hvordan kommer jeg igang? Kom til oplæg om hvordan du kan lave bedre video indhold til Sociale Medier. Her tager vi på en fælles tur rundt i manegen og ser på gode huskeregler og metoder, der sikrer at...